Kursus om ledningsskader for fiberteknikere m.fl.

1. Erstatningskrav som følge af ledningsbeskadigelser – juraen

1.1 Hvilke former for ledningsskader?

Graveskader: Håndgravning, maskingravning, grøfterenser, grubning, pæle- og jordbor, landinspektørpinde, underboring, jordskydning osv.

Andre skader, f.eks.: Overkørsel, oversavning, asfaltskæring, brand, overrivning af ledninger, herunder på søterritorium osv.

1.2 Hvem har ansvaret for ledningsbeskadigelsen?

Hovedregel: Den direkte skadevolder er ansvarlig (men flere kan anses som direkte skadevoldere – f.eks. landinspektørsagen).

Hæftelse ved farlige metoder (bygherre, hovedentreprenør, underentreprenør).

Indleje af mandskab/maskiner.

1.3 Ansvarsgrundlaget

Culpa;

- ​Ansvaret er culpa med ligefrem bevisbyrde. Det vil sige, at der skal være noget at bebrejde graveaktøren. Det er ledningsejeren, der skal bevise culpa. Der skal iht. praksis ikke meget til, før der statueres culpa. Det gælder alle ledningstyper.

Lovgrundlag;

- ​Ledningsejerlovens §9, stk. 1, kursusmaterialet side (herefter forkortet: KMS) 12,

- ​Vejlovens §73, stk. 6, KMS 14,

- ​Byggeloven §12, stk. 1, KMS 15.

Normer; Overtrædelse af normer er normalt ansvarspådragende. Eksempler på normer:

- ​DS 475 norm for etablering af ledningsanlæg i jord, f.eks. pkt. 4.7.1, KMS 22-23,

- ​Branchevejledning om gravearbejde i nærheden af eksisterende ledningsnet, f.eks. pkt. 2.4, KMS 31,

- ​Pas på ledningerne og livet, f.eks. respektafstande, KMS 44,

- ​Kontrolordning for styret underboring og gennempresning, f.eks. længdesnit KMS 51-52.

Vilkår i ledningsbetingelser;

- ​eksempel fra ledningsejer - respektafstand KMS 54.

Entreprenørens aftalegrundlag med bygherre;

- ​kan skærpe forsigtighedskrav; eksempler på vilkår i enterprisedokumenter, KMS 56-57.

Valg af metode;

- ​farlige metoder skærper ansvarsgrundlaget yderligere – underboringer, rendegraver, stor gravemaskine.

Krav til gravemandskabets kompetencer

- ​eksempel Branchevejledning pkt. 5.1-5.3, KMS 36.

Retspraksis har fastlagt en streng norm, eksempler;

- ​håndgravning, KMS 59.

- ​underboring, KMS 62.

- ​stor gravemaskine, KMS 87.

1.4 Ledningsoplysningernes betydning for ansvaret

Graveaktøren bliver oftest erstatningspligtig, hvis der ikke er indhentet ledningsoplysninger. Eksempel – håndgravningsdom, KMS 59.

Særligt om privat jord, ledningsejerlovens §9, stk. 3. KMS 12.

Ledningsoplysninger skal være tilgængelige for gravemandskabet på byggepladsen (gravemaskine, skurvogn?). Branchevejledning pkt. 2.3, KMS 31.

Hvad gælder, hvis en anden aktør (f.eks. bygherrerådgiver eller hovedentreprenør) har indhentet de ledningsoplysninger, som graveaktøren graver efter?

Hvad gælder, hvis graveaktøren har arbejdet efter f.eks. hovedentreprenørs eller bygherres oplysning om, at graveområdet er ryddet for ledninger, og oplysningerne er forkerte.

Gamle ledningsoplysninger (betydning hvis der er årsagssammenhæng).

Alternativ til ledningsoplysninger: Påvisning (markering eller frigravning). DAV’s praksis med rutinemæssigt krav om påvisning under påberåbelse af gæsteprincippet.

Pt. ingen krav om ledningsdybde – undtaget borerapport.

1.5 Kataloget af ”dårlige undskyldninger”

Juridisk taler man om ansvarsfrihedsgrunde. Skadevolder har bevisbyrden.

Fejl i ledningsoplysninger - ledningen lå for højt, for lavt, for langt til siden, lå i ikke-registreret underboring osv. Fejl diskulperer ikke automatisk (margin). Kan fejl i ledningsoplysninger overhovedet dokumenteres? (herunder betydningen af markering af skadestedet). Eksempler - KMS 89-90 (KMS 23).

Der manglede dækbånd.

Ledningen var ikke registreret (endnu), men det var andre ledninger i samme trace (hele traceet beskyttes).

Graveaktøren håndgravede forsigtigt, men beskadigede alligevel ledningen.

Prøvegravning viste anden placering af ledningen (dokumentation). Prøvegravningens afstand til skadestedet.

Ledning kunne ikke lokaliseres ved prøvegravning.

Mangelfuld påvisning.

Senere terrænændringer og/eller ændringer i det vandrette plan (herunder uoverensstemmende grundkort og faste målepunkter).

Graveaktørens forsikringsselskab vil ikke betale.

Midlertidig reparation – permanent reparation.

Omlægningssituationen – gæsteprincippet.


1.6 Hvad kan kræves erstattet hos skadevolderen (erstatningsopgørelsen)?

Det er en opgørelse – ikke en faktura med moms.

Udlæg til eksterne entreprenører og teknikere.

Egne interne omkostninger. Materialer. Egne teknikere. Projektleder. Field service. Overtid. Hviletid. Kostpris. Konstatering/lokalisering. Dokumentation/ny indberetning LER. Registrering af tidsforbrug.

Administrationsbidrag, herunder ikke-registrerbar tid (f.eks. overvågning, kundeservice osv.) (10% af samlede omkostninger, med mindre større % kan dokumenteres).

Eksempel på erstatningsbegrænsning - Bekendtgørelse om nedlægningsdybder §8, stk. 2, privat areal. KMS 92.

Tab som følge af SLA-aftaler med bodsbestemmelser.

Midlertidig reparation – permanent reparation.

Omlægningssituationen – gæsteprincippet.

1.7 Andres tab

Ledningsbrud medfører tab hos slutbrugere eller andre – hvad er retsstillingen?

2. Bevissikring og sagsbehandling i skadesager – håndtering i praksis

2.1 Hvornår er skaden sket?

Både dato og tidspunkt er vigtigt.

Problem, når skaden ikke opdages af ledningsejeren med det samme.

2.2 Graveaktøren erkender at være skadevolder

Registrér kontaktoplysninger på firma, kontaktperson (f.eks. formand) og maskinfører.

2.3 Ledningsejerens mandskab møder ingen skadevolder på skadestedet

Vidner? (Registrér kontaktoplysninger).

Vigtigt, at ledningsejer har en procedure, hvor man hurtigt får undersøgt mulig skadevolder, f.eks. i Graveinfo.dk (KMS 94-96), ved at forespørge i kommunen efter gravetilladelse, ved at tage kontakt til bygherre/grundejer osv.

Formodning om, at en graveaktør, der kan have forvoldt skaden, også er skadevolder.

2.4 Ledningsejerens mandskab konstaterer flere mulige skadevoldere på skadestedet

Hvis ingen af de tilstedeværende entreprenører/graveaktører vil erkende at være skadevolder: Registrere tilstedeværende firmaer/navne, få information indbyrdes relation, bygherre. Dokumentér med fotos, hvilket firmaer, der er til stede. Bevisbyrde.

2.5 Skadestedet og den beskadigede ledning

Ledningstegning eller kort med præcis angivelse af skadested. Gps-markering af skadested kan være stor hjælp.

Hvad er beskadiget (rør, ledning, typer osv.).

Nærfotos af beskadiget ledning fra forskellige vinkler. Markering af egne rør/ledninger med tape, målepind eller lign., hvis der er flere rør/kabler på stedet.

Mål evt. ledningsdybde. Vær opmærksom på evt. træk i ledningen foretaget af skadevolderen eller andre. Afgravet terræn?

Fotos med terræn – gerne i forhold til faste målepunkter, som f.eks. bygninger, lysmaster, ledningsskabe, vejskilte el. lign.

Er der sket skader på andre ledningsejeres kabler? Bør registreres. Overveje at køre erstatningssag i fællesskab med andre ledningsejere.

2.6 Lokaliteten

Tracéet, fotos nord/syd/øst/vest, inkl. landskabet og faste målepunkter.

2.7 Hvad har skadevolder foretaget sig?

Hvilket arbejde har skadevolder foretaget? Hvordan er skaden sket?

Hvilket udstyr er benyttet ved beskadigelsen? (fotos inkl. firmanavn og evt. nummerplade - gravemaskine inkl. foto af skovlen).

Graveretningen – bør indtegnes på skitsen med skadestedet – blev der arbejdet parallelt eller på tværs af ledningstracéet (KMS 89-90)?

Tjekliste, KMS 93.

2.8 Skadevolder tilbyder eller kræver at udføre gravearbejde

Skadevolder har ikke ret til at afhjælpe (KMS 63).

2.9 Skadevolder indleder diskussion om ”urigtige ledningsoplysninger” osv.

Notér skadevolders synspunkter.

Vigtigt at fotos og registreringer/opmålinger tager særligt højde for skadevolders indsigelser.

2.10 Vidner

Navn og kontaktoplysninger på det mandskab, der foretog reparationen, både interne og eksterne.

Evt. andre vidner?

2.11 Øvrige forhold

Er graveaktøren i besiddelse af ledningsoplysninger? Hvor var de? Forevisning, LER-nr.

2.12 Jeres oplevelser - diskussion

Hvad oplever I ellers, at skadevolderne siger/gør/mener, når I er ude på en skadesag?

3. Den ideelle sagsbehandling af en erstatningssag vedr. ledningsbeskadigelse

- ​Ledningsejers mandskab på skadestedet tager fotos og udfylder tjekliste.

- ​Hvis skadevolder er ukendt, foretages nærmere undersøgelser mhp. identifikation.

- ​Skadevolder adviseres hurtigt om, at der kommer et erstatningskrav.

- ​Kravet opgøres og bilægges dokumentation i form af fakturaer fra eksternt mandskab, samt specifikation af internt tidsforbrug og materialer.

- ​Kravet rejses overfor skadevolder.

- ​Inddragelse af advokat.

4. Resumé

- ​Graveaktøren er underlagt et strengt ansvar omfattende stort set alle typer arbejder.

- ​Dårlige undskyldninger afvises som regel af domstolene.

- ​Rimelige udbedringsomkostninger erstattes inkl. administrationsbidrag.

- ​Vær omhyggelig med egen dokumentation – både mht. skaden/skadestedet og tabsopgørelsen.

- ​Fastlæg procedure for sagsbehandling af erstatningsforløbet.

Kontaktformular​

Udfyld nederstående formular og
​vi vil vende tilbage til dig.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firma

ADVOKATANPARTSSELSKABET
​KIM B. ULRICH

CVR: 15279702

Adresse​

Hovedgaden 16, 1. tv.

2970 Hørsholm

Kontakt

Telefon: +45 45 16 15 17

E-mail: adv@ledningsadvokaterne.dk