Der må ikke stilles juridiske spørgsmål til en skønsmand:
Selvom den nye retsplejelov lægger op til, at parterne kan stille spørgsmål, uden at den anden part skal godkende disse, er der grænser for, hvad man kan spørge en skønsmand om. Østre Landsret har den 2.9.2015 besluttet, at en graveaktør, der havde tabt sagen i byretten, via sit forsikringsselskab ikke måtte stille spørgsmål af juridisk karakter til en skønsmand.
Der var mellem parterne tvist om følgende spørgsmål, som forsikringsselskabet havde ønsket at stille:
Skønsmanden bedes besvare, hvilke regler der er gældende for den opgave appellanten skulle udføre.
Skønsmanden bedes, på baggrund af appellantens forklaring for byretten samt skønsmandens evt. uddybende spørgsmål til appellanten i forbindelse med skønsforretningen, besvare om den styrede underboring er planlagt og udført fagmæssigt korrekt.
Skønsmanden bedes i forlængelse af ovenstående spørgsmål besvare, om skønsmanden under de givne omstændigheder finder det fagmæssigt korrekt ikke at foretage prøvegravning med henblik på at lokalisere indstævntes kabel.
Ledningsejeren protesterede herimod og påberåbte sig blandt andet Dommerforeningens vejledning om civile sager, hvoraf det fremgår, at der ikke må stilles spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller som forudsætter, at skønsmanden skal udtale sig om spørgsmål, som retten skal tage stilling til.
Østre Landsret gav ledningsejeren medhold i, at de omtvistede spørgsmål ikke kunne stilles. I sine præmisser anførte landsretten, at de stillede spørgsmål fandtes;
”at vedrøre retlige spørgsmål og spørgsmål om bevismæssig karakter, som det tilkommer landsretten at tage stilling til. Disse spørgsmål tillades derfor ikke stillet, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2.”