Sagen angik et renoveringsprojekt på en større plads i København, hvor entreprenøren bl.a. skulle fjerne eksisterende belægning. Der var søgt ledningsoplysninger og afholdt ledningsejermøde. Der var ligeledes foretaget prøvehåndgravninger et stykke fra det senere skadested. Arbejdet med fjernelse af belægningen foregik ved at man kørte ind under denne med en risteskovl, hvorefter en mindre gravemaskine fjernede brokker mv.
Arbejdet foregik ovenpå ledningsejerens trace. Der blev benyttet håndmand, som ca. hver 5. meter håndgravede ned til den dybde, som der skulle maskingraves til. Maskinføreren løftede med maskinens skovl en betonklods (ca. 1 meter lang, 20 cm bred og 30 cm tyk) op.
Håndmanden fik stoppet arbejdet, idet der kom ledninger med op. Henset til ledningsejerens ledningsbetingelser, hvoraf det fremgik, at større og mindre afvigelser kunne forekomme, fandt retten, at entreprenøren via håndgravning på siderne af betonklodsen forinden burde have søgt afklaret, hvor stor betonklodsen var med henblik på at få belyst, om der lå rør under betonen.
Ved denne foranstaltning kunne beskadigelse af ledningerne være undgået. Retten fandt herefter graveaktøren erstatningsansvarlig.