Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og frifandt graveaktøren i en sag, hvor en ledning lå mere end 2 meter fra det i ledningsoplysningen angivne sted. Iht. ledningsoplysningens betingelser skulle ledningsplaceringen højst afvige 50 cm. Manglende lokalisering af en anden ledningsejers ledning, der skulle krydses ved maskingravning, fik ingen betydning, da denne ledning lå 2 meter længere væk end angivet i den anden ledningsejers ledningsoplysning.